James Hunt er en af de personer, der ikke behøver nogen introduktion. En ubestridt legende i Formel 1-historien. Han konkurrerede i den højeste kategori og levede et “boheme”-liv. Han levede kun 45 år, men 45 år levet til fulde, uden at spilde et eneste minut af sit liv. Selvom han havde et enestående talent som kører, satte han også sit præg uden for banerne. Han var et sandt ikon, der prægede 70’erne, en dandy, en livsnyder, og den dag i dag er han stadig en myte. Hans historie fortjener at blive fortalt, og derfor vil vi fortælle jer 10 ting om James Hunt, rockstjernen i en racerkører-krop.
1. FRA BØGER TIL ASFALT
James Simon Wallis Hunt blev født i 1947 i Belmont, Storbritannien, i en velhavende og konservativ familie. Søn af en børsmægler, alt tydede på, at Hunt ville studere medicin. Men drengen viste sig at være rebelsk fra en tidlig alder. Som 18-årig inviterede en fætter ham til et billøb, og fra det øjeblik følte han et kærlighedsforhold til fart. Han var helt klar: han ville være Formel 1-kører. Men det at skifte bøgerne ud med asfalt faldt ikke i god jord hos familien, de vendte ham ryggen og anklagede ham endda for at sværte deres efternavn. Hunt måtte klare sig selv for at nå sin drøm, selvom det betød at ofre sine nærmestes velsignelse. Han havde to jobs på samme tid, dag og nat, for at spare op og købe en Mini, som han kunne køre med. Uden megen erfaring i biler viste Hunt, at han var den mest vedholdende, og begyndte at træne dag efter dag. Snart blev hans tilstedeværelse bemærket i motorsporten, og han rykkede op til Formel 3, derfra til Formel 2, og endelig strålede han i F1.
2. JAMES HUNTS AGGRESSIVE KØRESTIL
På asfalten skilte James Hunt sig ud med sin karakteristiske kørestil. Han kunne lide meget aggressiv kørsel. På banen udtrykte han, hvad han var: en mand af ekstremer, “alt eller intet”. Hans stil var præget af slidskader, og han kørte altid på grænsen, tæt på kontroltab. At se ham køre var meget spændende for tilskueren og skabte stor forventning, da han var virkelig hurtig, men når han overskred grænsen, hvilket skete ret ofte, forårsagede han meget voldsomme ulykker. Det gav ham tilnavnet “Hunt the Shunt” (shunt: kollision, uheld), på grund af hans tendens til ulykker og at ødelægge biler. En gang, som 21-årig, endte han i en sø. Modstridende nok, takket være at han ikke havde de foreskrevne sikkerhedsseler, kunne køreren komme ud i tide og redde sit liv. Hunt var involveret i sammenstød med sine rivaler, hvor han en gang endte i en slagsmål uden for banen.
3. ET LIV I KAOS: F1’S ANTIHELT
Ingen vil benægte, at James Hunt var en fremragende kører, men man kunne sige, at det liv, han levede, ikke var ideelt for en eliteatlet. For meget fest, han røg 2 pakker cigaretter dagligt, drak meget… Han var det, man kalder en playboy, en skurk og en sjov karakter. Høj, karismatisk, flot og med en blond manke, erobrede han halvdelen af verden.
Hunt var rebelsk fra fødslen, og allerede før han konkurrerede i Formel 1 havde han ry som en bølle og bilødelægger. Men der er en nøglefaktor i Hunts karriere: hans forhold til Lord Alexander Hesketh, en 22-årig aristokrat, der havde arvet en formue. Lord Hesketh forstod ikke meget om biler, men han kunne lide miljøet og glamouren, der omgav motorsporten. Han opdagede James Hunt og så i ham den kører, han søgte. Han skabte Formel 1-holdet Hesketh Racing, med Hunt som kører på sit hold. Det var ham, der leverede britens biler og med hvem han senere fik succes. Hesketh bragte overflod og boheme-liv til motorsporten, og på det område var der ingen som Hunt.
Det liv kunne han ikke have levet, hvis han var født nogle årtier senere. I dag er fysisk form og pleje af atleter ekstremt krævende, de udsættes for strenge tests, og alkohol og andre stoffer er mere end forbudt.
4. HUNT, EN MAND ENGAGERET I SIN TID
Bag det billede af playboy og rockstar gemte sig en følsom og engageret side. Det virker måske ikke sandt, men han var en person, der bekymrede sig om ting, der kunne virke irrelevante for nogen i hans position. Han interesserede sig for og blev bevidst om, hvad der skete i verden. Han var dyreelsker, især fugle. I sit hjem byggede han et fuglehus, hvor han havde 300 parakitter i sin have med egne volierer. Ofte krævede han, at brændstoffer ikke skulle indeholde så mange forurenende stoffer, da det var skadeligt for miljøet. Men Hunt støttede også større sager og tog klart stilling. Under sin tid som kommentator på BBC var Hunt en fast aktivist mod racisme i 80’erne, specifikt mod Sydafrikas raceadskillelsesregime, apartheid. Faktisk finansierede han grupper i Anti-Apartheid-bevægelsen.
5. HUNT BLEV FORMEL 1-VERDENSMESTER
Efter at have kørt fire år i F3, skiftede James Hunt i 1972 til F1 med Hesketh. Fra da af ventede seks år med professionel succes. Han debuterede i 1973 ved Monaco Grand Prix. Han var så nervøs, at spændingen fik ham til at kaste op få minutter før starten. Han startede som nummer 18, men måtte udgå på grund af motorfejl. Alligevel viste han sit talent samme år ved USA Grand Prix, hvor han for første gang kom på podiet som nummer to.
I 1975, efter Hunts udvikling, konsoliderede Hesketh-holdet sig, og Hunt vandt Hollands Grand Prix på Zandvoort-banen. Han tog sejren foran en tilsyneladende uovervindelig Niki Lauda. Hunt tav mange munde, og da Emmerson Fittipaldi forlod McLaren, kom Hunt med på holdet.
Hunts bedste år var uden tvivl 1976. I sin McLaren M23, efter at have vundet seks grand prix’er: Spanien, Frankrig, Tyskland, Holland, Canada og USA, blev han verdensmester. Det var dog også et kontroversielt år. Han måtte håndtere flere kontroverser, som diskvalifikation for at køre en for bred bil, afvisning af en sejr…
I 1977 vandt Hunt tre grand prix’er: Storbritanniens, USA’s og Japans. Hans sidste podie var i 1978 i Frankrig som nummer tre. I 1979 forlod han McLaren og kom til Wolf. Måneder senere annoncerede han sin pension.
6. JAMES HUNT MISLYKKEDES I SIT FØRSTE ÆGTE- SKAB
I 1974 mødte James Hunt modellen Suzy Miller, og få uger senere blev de gift. Ægteskabet varede kun et år. Sandheden er, at Hunt ikke var en mand, der egner sig til ægteskab, givet hans livsstil. Næste år mødte hun skuespilleren Richard Burton, og selvom han var dobbelt så gammel, så hun i ham alt det, der manglede med Hunt. De blev gift, og Burton tilbød køreren en million dollars for skilsmissen. Det lyder morsomt, men Hunt var glad: han var fri for en kvinde, han aldrig havde elsket, og oven i købet fik han en god sum penge.
7. HUNT OG LAUDA: TO VENLIGE RIVALER
Niki Lauda var Hunts største rival. Men mellem de to opstod et smukt venskab. De var meget modsatte, måske derfor supplerede de hinanden så godt. Det var som yin og yang. I modsætning til Hunts liv, som vi allerede kender, var Lauda en seriøs, omhyggelig og disciplineret type. På trods af den store rivalisering var de gode venner. De boede endda sammen, og i Hunts sværeste tider var Lauda hans støtte.
8. ET LIV VÆRDIGT EN FILM
Rivaliseringen og venskabet med Lauda var så specielt, at det inspirerede til det store lærred. Filminstruktøren Ron Howard lavede filmen “Rush” i 2013, som viser Hunts særegne personlighed. Den begynder med et F3-løb på Crystal Palace-banen i England, der viser rivaliseringen mellem de to. Den fokuserer især på 1976-sæsonen med særlig opmærksomhed på den tragiske ulykke, Lauda led.
9. HANS NYE LIV UDEN FOR BANEN
Hans pensionering fra banerne var ikke let. Han fortsatte med at leve et rock and roll-liv, og forandringen førte til en depression. Men gradvist, med hjælp og et nyt job, kom han sig.
Uden for banerne ville Hunt fortsætte med sin store passion. Fra 1980 til 1983 arbejdede han som F1-kommentator for BBC sammen med legenden Murray Walker. De var to modsætninger, et helt modstridende par, men de kom godt ud af det med hinanden og dannede et berømt og ikonisk makkerpar. Walker indrømmede, at da han fik at vide, hvem hans mikrofonmakker skulle være, blev han forskrækket, men med årene opdagede han, at Hunt var en god fyr og en fremragende kollega.
10. SEN KÆRLIGHED
Hvis James Hunt nogensinde forelskede sig, var det sent. I 1989 mødte han Helen Dyson, en enkel kvinde, der ville ændre hans liv. Dybt nede i en depression gav den unge kvinde ham glæden tilbage, og Hunt formåede at stoppe med alkohol, tobak og det vilde liv. Da han endelig fandt lykken og fik et stabilt liv, friede han til hende den 14. juni 1993, og hun sagde ja. Kun en dag senere døde James Hunt af et hjerteanfald.
James Hunt var en reference i Formel 1-historien. Selv i dag skaber hans historie begejstring. Nu ved du mere om den store myte og kender den sande Hunt, uden hjelm og uden for banen.
SPØRGSMÅL OG SVAR
- HVORDAN DØDE JAMES HUNT?
Han døde den 15. juni 1993 af et hjerteanfald, lige en dag efter at have friet til Helen Dyson.
- HVOR MANGE VERDENSMESTERSKABER HAR JAMES HUNT?
Køreren vandt mange løb i sin karriere. Men verdensmesterskabet vandt han kun én gang, i 1976.
- HVEM HAR VUNDET FLERE TITLER, NIKI ELLER HUNT?
Hvis vi sammenligner, er den klare vinder Niki. Han har 177 grand prix’er og 3 verdensmesterskaber i sin karriere, mod Hunts 93 grand prix’er og kun 1 titel.
- HVORFOR KALDTE DE HAM HUNT THE SHUNT?
Hunt blev kaldt Hunt the Shunt på grund af sin tendens til at ødelægge biler og forårsage ulykker i løbene.
