Ofte taler vi kun om det skyldniveau, vi mennesker har, når vi henviser til konsekvenserne af klimaforandringer på planeten, og sjældent om de handlinger, som mange af os udfører for at rette op på det, vi har slidt ned over tid.
I dagens indlæg fortæller vi om store initiativer fra mennesker, der dedikerer deres liv til at passe på Jorden og dem, der bor på den.
Fortsæt med at læse!
LAD OS MALE BJERGENE HVIDE
Det er ingen hemmelighed, men ja, Jorden varmer op i hastige skridt, isen smelter, og selvom vi nogle gange ikke vil indrømme det, er vi de mest synlige årsager til disse bekymrende fænomener.
Andre gange, derimod, hjemsøger et ansvarsfølelse os, og vi tænker, at hvis vi er “årsagen” til, at isen smelter, hvorfor så ikke skabe den modsatte effekt og køle den ned igen?
Der findes mennesker med store tænkerevner på vores planet, som har fået meget interessante ideer; vi fortæller dig om dem.
En af dem er at skabe en ubåd, der fungerer som en fryser; i teorien har dette projekt til formål at opsamle det smeltede vand fra gletsjerne, fjerne saltet og fryse det igen. Denne ubåd kan producere isbjerge på 5 meters tykkelse og 25 meters bredde. Den har potentiale til at skabe enorme ismasser.
På den anden side, for at rette op på, at islagene i Arktis bliver tyndere, har et hold fra University of Arizona udviklet et forslag om at placere ti millioner vindmøller på islagene, så vandet løftes til overfladen i vintermånederne og fryser og øger tykkelsen.
Magasinet Nature har fået ideen om at bygge en mur foran Jakobshavn-gletsjeren i Grønland, som er den mest berørte af afsmeltningen. Muren, der skal bygges, skal være 100 meter lang og har til formål at stoppe erosionen.
Selvom nogle af disse kun er projekter, eksperimenterer andre allerede og laver små tests uden for laboratoriet. “Ice911” er en organisation, der arbejder for genfrysning af polerne og har siden 2018 anvendt mikrosfærer af silica, som reflekterer sollyset, på de svageste islag i Arktis for at forhindre opvarmning.
En af de ideer, der kan virke mest surrealistiske, men som ved nærmere eftertanke kan være ganske logisk, er den, som Eduardo Gold, en peruansk ingeniør, har fået: at male bjergene hvide for at reducere afsmeltningen af gletsjerne. Interessant, ikke?
Golds ræsonnement er ganske enkelt; hvis mørke bjerge absorberer mere varme og sollys, vil lysere bjerge skabe den modsatte effekt. Så hvorfor ikke gøre dem hvide? Ingeniøren gik i gang og malede bjergene omkring byen Licapa (Peru), som ligger i 4.200 meters højde.
Med en blanding af sand, vand, kalk og sæbe dækkede han omkring 15.000 kvadratmeter klipper. Derefter målte Gold temperaturen på de malede bjerge med et infrarødt termometer og sammenlignede med de umalede. Forskellen mellem de hvide og sorte var 16 grader. Indbyggere i Peru hævder, at de har fundet is i området, hvor der aldrig før har været.
Ingeniøren planlægger at dække et område på tre milliarder kvadratmeter for at undersøge, om hans idé vil holde over tid.
I The Indian Face har vi endnu ikke haft en så revolutionerende idé som disse videnskabsfolk og forskere, men vi beundrer deres arbejde og passer på vores gletsjere. Vi har samlet vores kærlighed til naturen og til dem, der dedikerer deres liv til at passe på den omhyggeligt, og vi har udtrykt det i designet af vores briller Polar Black.
HVORFOR IKKE OPDRÆTTE FLERE REV?
Et andet bekymrende emne i vores liv og for livet i havet er den kritiske situation for koralrev. Mange er forsvundet, og af de resterende er kun omkring 5 % i sund stand.
Men som vi sagde før, vil vi i dagens artikel ikke tale om problemerne på vores planet, men i stedet se på de positive sider og fortælle dig om to stærke initiativer, der arbejder for revets liv.
For det første vil vi tale om et projekt under programmet Reef Recovery Initiative ledet af doktor Mary Hagerdorn, en marinbiolog. Hendes livsværk er kryopreservering af havarter.
Biologen har anvendt sine studier i et projekt til bevarelse af koralrev; ideen er primært at opbevare revets celler i genetiske banker og holde dem levende i flydende nitrogen. På denne måde kan de holdes sikre og levende i hundreder af år. Det kan i høj grad reducere tabet af biodiversitet, men disse tiltag er ikke helt tilstrækkelige, da få koralarter er kryopreserverede. Men dette er det eneste projekt i verden, der anvender denne teknologi til at bevare koralrev, så arbejdet er helt uundværligt.
For det andet er det værd at nævne det mest indflydelsesrige initiativ i San Andrés og Providencia-arkipelet for at bevare koralrevets barriere. I Colombia findes en NGO, der udelukkende arbejder med restaurering af koralrev; derfor navnet Corales de Paz, som siden 2016 har foreslået mange strategier for at holde dem i live.
Den vigtigste teknik, NGO’en anvender, er koralhavebrug. Ideen er at samle små fragmenter af rev, der er brækket eller har mistet dele, og placere dem i undervandsplantager. De holdes der, indtil de når en størrelse, hvor de kan genplantes i områder, der skal genbefolkes. På denne måde sker en naturlig og hurtig genopretning.
Vores briller Arrecife Green er inspireret af alle de koralrev, der stadig lever, dem der har mistet livet, og dem, der vokser i plantager for at vende tilbage til det liv, de kender. De er et opmærksomhedskald, et håbets råb og et løfte om, at vi vil fortsætte med at gøre, hvad vi kan for at nyde farverige koralbarrierer igen.
VERDENS STØRSTE BØLGER ER LANGT FRA AT VÆRE SURFBARE
Effekterne af klimaforandringer ses ikke kun i den tydelige stigning i havniveauet, men også i styrken af havvindene og bølgernes størrelse, som er blevet markant ændret i de sidste 30 år.
Hvis du er surfer og læser dette, så bliv ikke for begejstret endnu, for en overdreven stigning i bølgernes størrelse er langt fra surfbar og meget farlig for kystområder.
Selvom havvindene og bølgernes højde vokser og er blevet mærkbare over hele verden, er stigningen især stor i det Sydlige Ocean.
I en undersøgelse fra University of Melbourne blev 31 satellitter brugt til at måle bølger og vind, og data fra 4 milliarder målinger mellem 1985 og 2018 blev samlet. Derefter blev data sammenlignet med 80 bøjer, der flyder i verdenshavene.
Resultatet var følgende: Ekstreme vinde i det Sydlige Ocean er steget med 8 % i de sidste 30 år. Bølgerne er blevet 30 centimeter højere i samme periode.
Disse data forklarer delvist de voldsomme storme og gigantiske bølger, der er opstået i de senere år, og som også tilskrives klimaforandringer.
Desværre er der endnu ikke udviklet mange tiltag til at kontrollere vind eller havbølger, fordi nogle ting stadig er uden for vores kontrol; men i sidste ende er det en kæde af årsager og virkninger. Hvis vi reducerer den globale opvarmning, vil bølgernes størrelse falde, koralrevenes sundhed forbedres, og selvfølgelig vil det blive frygteligt koldt igen ved Nordpolen.
