Det er normalt, at vi, vinteridrætsentusiaster, efter et stort snefald ser mod bjerget med lyst til action. Men i dag vil vi minde dig om den fare, disse sneansamlinger udgør for skiløbere og snowboardere, og også give dig nogle råd til at forebygge lavinefare. Vi behøver ikke fortælle dig, hvor farlige disse naturfænomener er. Vær forsigtig og husk altid disse råd.
Du skal kende de mulige lavinetyper
Der er grundlæggende tre typer:
- Pudersne
De starter spontant, når en bjergskråning ikke længere kan bære så meget puddersne. De kan især udløses inden for 24 timer efter et snefald.
- Pladelaviner
Den mest uforudsigelige type lavine. Lag af sne, der hviler på andre, bryder sammen og glider. De opstår på grund af vind eller også på grund af for stor snebelastning. De er meget farlige.
- Smeltelaviner
Består af våd sne og opstår under årstidsskift på grund af temperaturstigninger eller nedbør. Det er de mest forudsigelige laviner: de opstår altid de samme steder under de samme vejrforhold.
Lær den europæiske lavinerisikoskala
Der er fem risikoniveauer for laviner ifølge en europæisk skala, som du bør kende. Lær den, for så kan du undgå problemer og unødvendige farlige situationer.
Studér terrænet, hvor du vil dyrke din sport
Du skal kende terrænet, hvor du planlægger at bevæge dig. Søg områder, hvor du ved, at der under sneen er træer, klipper og andre terrænelementer, der kan bære sneen godt. Desuden opstår mange laviner altid de samme steder, lær at undgå dem.
Nødvendigt udstyr
Vi anbefaler, at du altid har et grundlæggende redningsudstyr bestående af en ARVA, en skovl og en sonde med dig. ARVA er en enhed, der altid skal være med dig, en modtager/sender, der udsender et frekvenssignal, så du kan lokaliseres, hvis du bliver begravet i sneen. Sonden angiver dybden, hvor offeret befinder sig. I tilfælde af lavine ved du dermed, hvor du skal grave.
Gå altid sammen
Gå sammen og hold afstand, så en enkelt lavine ikke begraver hele holdet, og resten kan reagere.
