Den 8. juni er Verdenshavets dag. Årets tema er "Havet: liv og levebrød".
Vi skal være bevidste om, at havet leverer mindst halvdelen af den ilt, der produceres i verden, rummer 90 procent af planetens biodiversitet og dækker 70 procent af dens overflade. Derudover påvirker det vejrfænomener og klima og huser imponerende arter, der finder deres hjem i dets vande. Havet giver os mange fordele og hjælper os med at leve, og derfor skal vi nu mere end nogensinde beskytte det.
HAVENE
Mere end halvdelen af hav- og oceanvande er uden regulering eller love, de er internationale farvande, og derfor er forvaltningen af biodiversiteten, der lever der, eller situationen i havet ikke nogens prioritet eller "problem".
Miljøkrisen rammer havets vande voldsomt og bringer den biodiversitet, der lever der, i kritisk fare. Det bliver stadig sværere at tackle klimatruslen forårsaget af forurening og overproduktion, og konsekvenserne bliver derfor mere og mere alvorlige. Næsten 100 % af de store fiskebestande er praktisk talt ødelagt, og halvdelen af koralrevene er allerede forsvundet.
Den globale opvarmning overstiger allerede det førindustrielle niveau med 1 procent, hvilket resulterer i varmere og mere sure oceaner, der er mindre egnede til liv. Data viser, at havet absorberer næsten al varmen fra klimakredsløbet. Hertil kommer, at afsmeltningen af isblokke fra gletsjere bidrager til havniveaustigning, hvilket også vil have negative effekter på de arter, der lever der, og på mennesker, da naturkatastrofer bliver og vil blive mere almindelige og påvirke byer, der ligger få meter over havets overflade, samt små øer.
På den anden side er stigningen i turismen også en faktor, der ændrer situationen i havets vande, som rummer 80 % af verdens turisme. Søfart påvirker også have og oceaner, da tusindvis af skibe dagligt sejler gennem saltvand og transporterer varer. Forureningsskyen kan ses fra rummet. Konsekvenserne af søfragt er forurening af vand og biodiversitet samt støjforurening.
En anden stor fjende af havet er plastik, et stof, der ikke nedbrydes, ikke forsvinder, og hvis det ikke genanvendes, ender i havet. Der findes i dag ikke et eneste hav uden plastik, fra overfladen til havbunden, og gennem maverne på de arter, der lever der.
BLÅHVALEN
Dette store pattedyr, klassificeret som den største dyreart på planeten, som lever i alle verdens oceaner og kommunikerer med lyde, der er ufattelige for menneskets øre, er i alvorlig fare på trods af at have været beskyttet i årtier.
Der er mange årsager, der forklarer denne sårbarhedstilstand; for det første er der de fangster, der sker ved et uheld, når hvaler fanges i fiskernet fra skibe uden at være fiskernes hovedmål. Nordatlantisk ret hval og pukkelhvalen i Det Arabiske Hav er de mest berørte, men mange arter bliver fanget ved et uheld, såsom delfiner og marsvin.
På den anden side er klimaforandringer også en faktor, der retfærdiggør truslen mod hvalernes overlevelse. Stigningen i vandtemperaturen og optøningen af gletsjere og havis påvirker alvorligt hvalerne, der lever i arktiske og antarktiske områder, da de er "udstyret" med et lag fedt, der beskytter dem mod kulden; men hvis det ikke er koldt, får de det for varmt. På den anden side påvirker affald fra olieindustrien, tekstilindustrien, havne og lossepladser også alvorligt livet for hvalerne, som får deres naturlige habitat reduceret eller forurenet og lider fysiske skader som høretab. Derudover stabiliseres partikler fra kemiske produkter, der bliver i miljøet og transporteres med luftstrømme, når de når Arktis. De lave temperaturer og fraværet af bakteriel aktivitet forhindrer disse forurenende stoffer i at nedbrydes, og de ophobes gradvist og uophørligt i hvalernes væv.
Hvaler bruges desuden i nogle lande til at sælge kød og olie. Denne praksis opstod for to århundreder siden, og selvom hvalfangst og kommerciel brug af hvaler har været forbudt ved lov siden 1986, fortsætter man med det i steder som Norge, Island og Japan, og det sker under det tvivlsomme påskud, at det udføres i forbindelse med videnskabelige undersøgelser.
HAJER
Hajer er toppen af fødekæden og spiller en afgørende rolle i bevarelsen af havene. De er også en af de store havarter, der befinder sig i en kritisk tilstand. Studier viser, at hajpopulationen er faldet med over 70 procent i løbet af de sidste 50 år. Ifølge forskeren Richard Sherley fra University of Exeter er der i dag tre hajer for hver 10, der levede i havene i 1970.
Hovedårsagen har været overfiskeri; hajer udnyttes for deres kød, finner og leverolie. Derudover er de mål for rekreativt fiskeri og også ofre for store fiskernet. Fiskeriet i havet har øget presset på disse arter 18 gange siden 1970.
De mest sårbare hajarter er hammerhajen, den hvide spidshaj og den kæmpe hammerhaj. Derudover har disse populationer den laveste procentdel af love og regler til beskyttelse af havarter.
SÆLER
Dette dyr, der evigt er blevet forfulgt af pelsjægere, bliver nu forfulgt af klimaforandringerne. Sælernes dødelighed er steget markant på grund af den globale opvarmning, hvilket de seneste data viser, at i Canada døde otte ud af ti nyfødte sæler i 2020 på grund af de høje temperaturer. Sæleunger vokser op på isflager, men Atlanterhavet har mistet 20 procent af sin is. Hvert år tillades jagten på 300.000 sælunge for at sælge deres pels, hvilket også gør deres formering og overlevelse vanskeligere.
At passe på havet og dets biodiversitet er af afgørende betydning, så vi fortsat kan blive begejstrede over at se en hval komme op til overfladen eller den hvide hud på en sæl, der dykker ned i vandet. Hvis der ikke er hajer, hvad vil så inspirere den næste Steven Spielberg til at skabe et mesterværk?
Der findes løsninger på alle problemer, og ved at arbejde sammen vil vi kunne overvinde alle forhindringer, vi møder på vejen.
Glædelig Verdenshavets Dag!
