Rutinen og livet i byen begrænser lidt sandsynligheden for at opleve meget stærke følelser. Normalt søger vores hjerne flugtveje for at opnå en følelse af velvære og generel afslapning, men mange gange, af de omstændigheder der nu er, når vi ikke til den konklusion, at det at dyrke sport kan være præcis det, vores krop har brug for, og slet ikke stopper vi op for at tænke på at dyrke ekstremsport.
I dagens indlæg vil vi bryde nogle af de myter, der er opstået om ekstremsport, og vi vil vise jer den næsten uendelige liste over fordele, som det giver at udsætte kroppen for adrenalins kraft.
HVAD ER DET VED EKSTREMSPORT, DER GØR, AT VI HOLDER SÅ MEGET AF DET?
Ekstremsport er ikke længere noget for “adrenalinsyge tosser” eller sportsudøvere, der er afhængige af at sætte deres liv på spil. Det er blevet praksisser med stor popularitet i samfundet, som endda har overhalet traditionelle sportsgrene i antal udøvere. Risikofaktoren følger altid med, men med udviklingen og udbredelsen af disse sportsgrene er der implementeret utallige sikkerhedsforanstaltninger, som gør, at den reelle fare er noget mere relativ end den, man oplevede for nogle år siden.
I dag betragter de personer, der dyrker ekstremsport, sig ikke som uansvarlige, tværtimod. Den nye ekstremsportsudøver er en person, der søger at forbinde sig med naturen på højeste niveau, som er fuldt bevidst om sig selv, kender sine grænser og behov, og elsker den sport, han eller hun dyrker, og ikke kun gør det for den adrenalin, kroppen producerer.
Risikosport er faktisk meget vanedannende, og der findes videnskabelige love, der bekræfter og understøtter det:
Adrenalin: Når man dyrker faldskærmsudspring, sejler ned ad floder i kajak eller hopper fra en bro, udvider vores luftveje sig, og mere iltet blod cirkulerer i arterierne. Der udskilles et hormon kaldet adrenalin, og det er bevist, at mennesker har brug for det og nyder det. Det er det, der fortæller os, at vi skal flygte fra fare. Det hjælper os med at bevæge os hurtigere, føle os stærkere og være mere smerte-tolerante.
Endorfin: På den anden side frigiver ekstremsport et hormon i vores krop kaldet endorfin, som vi almindeligvis kalder lykkehormonet. Det er den velvære, man føler efter at have frigivet adrenalin. Når vi frigiver endorfiner, befinder vi os i en tilstand af afslapning og lykke, uden spænding eller stress.
Selvom der er en høj procentdel, der fastholder disse praksisser, vænner vores hjerne sig til denne følelse og begynder at normalisere den, derfor varierer de fleste sportsudøvere den sport, de dyrker, og søger konstant nye udfordringer.
En anden egenskab, der gør denne type sport vanedannende, er, at den genforener dig med naturen og giver dig nye perspektiver på den, som du ikke tidligere havde overvejet, og får dig til at leve i den på en anderledes måde.
Ekstremsport hjælper dig med at overveje nye oplevelser og udfordringer. Det er meget let at falde i rutinen. At blive forundret over at se historier om overvindelse og se, hvordan andre opnår succes i deres liv, er endnu lettere. At dyrke ekstremsport starter en uendelig kæde af ambitioner og mål. Det hjælper dig med at øge din selvtillid.
VI LYTTER TIL EKSPERTERNE, DER TALER OM EKSTREMSPORT
Eric Brymer, adjunkt ved Queensland University of Technology, og hans kollega professor Robert Schweitzer gennemførte en undersøgelse om afhængigheden, der opstår hos sportsudøvere i forhold til ekstremsport som klatring, flodnedstigning, faldskærmsudspring eller puenting.
For Brymer er “ekstremsport blevet et verdensomspændende fænomen, og vi er vidner til en hidtil uset interesse”. Han tilføjede desuden, at deltagelsen i sportsgrene som basketball eller golf var faldet eksponentielt i forhold til stigningen i udøvere af sportsgrene, der betragtes som risikofyldte. Virksomheder, der organiserer ekstremsportsbegivenheder, bliver til en “milliardindustri”.
Schweitzer udtalte i undersøgelsen, at “langt fra de traditionelle antagelser, der fokuserer på risiko, hjælper deltagelse i ekstremsport med at få mere positive psykologiske oplevelser og udtrykker menneskelige værdier som ydmyghed, harmoni, kreativitet, spiritualitet og en vital følelse af selvet, som beriger hverdagen”.
Undersøgelsen konkluderer, at personer, der dyrker denne type sport, slet ikke er uansvarlige atleter med et ønske om at overlade deres liv til tilfældighederne. Det er personer, der er perfekt trænede til at dyrke deres sport og ønsker at opleve ting, der opsluger krop og sind og ændrer deres liv.
VI LYTTER TIL VIDNESBYRD
Vi har talt med klatrere og sportsudøvere, der ofte dyrker faldskærmsudspring og puenting, og vi har spurgt dem om deres følelser under udøvelsen. Vi vil vide, om det virkelig er sandt, som eksperterne på området siger: Føler man virkelig en så fuldkommen lykke? Er forbindelsen og harmonien med naturen virkelig og håndgribelig?
Vi fulgte Guillermo Muñoz, en erfaren klatrer, til en af hans hyppige opstigninger i Tena-dalen i Aragón. Efter flere timer med at observere hans præcise, bevidste og overvejede bevægelser, kom Guillermo ned med et blik, der var anderledes end det, han havde, før han begyndte at klatre, og vi begyndte at spørge ham. Han forsikrede os, stadig med åndedrættet hængende efter anstrengelsen, at det, han føler, når han klatrer, er, at tiden stopper, den kondenserer, og kun han og klippen er til stede. Intet andet betyder noget, han føler, hvordan naturen og han smelter sammen og bliver ét. Han kan værdsætte klippens nuancer, det sand, den afgiver, og hver krog, hver revne og hvert rum, som bjerget giver ham for at kunne klatre lidt højere.
Få dage senere mødtes vi med Santiago Grimaldi, en sportsudøver, der er glad for udendørssport og puenting. Han fortalte os, at selvom han faldt med stor hastighed, lodret og med hovedet nedad, var han meget mere bevidst om det rum, han befandt sig i, naturens skønhed, dens farver og de former, den præsenterer sig i.
TRAVIS PASTRANA: KONGEN AF EKSTREMSPORT OG ADRENALIN.
Hvis vi skal nævne et symbol på ekstremsport, kendt internationalt, må det være Travis Pastrana, en amerikansk bil- og motorcykelfører, der er afhængig af adrenalin og alle former for sport, der indebærer risiko. Han har løftet ekstremsport til et nyt niveau ved at springe ud af fly uden faldskærm, springe fra taget af en bygning til en anden, adskilt af 20 meters afstand og 6 meters højde, på en motorcykel, krydse en sø på en motoriseret trehjulet cykel, lave en dobbelt back flip ved X Games, eller springe ud af et fly, igen uden faldskærm, over Grand Canyon-klipperne.
For mange er Travis et forbillede, for andre en tosse. Det, der er klart, er, at han ikke har nogen frygt, og han bærer en uendelig selvtillid med sig.
Hans eventyr har givet ham omkring 60 knoglebrud over hele kroppen; han har haft en forskudt rygsøjle, mistet ledbånd i knæene og har gennemgået operationer i skinnebenet, lægbenet, ryggen og albuen…
Det er ikke nødvendigt, at du bliver den næste Travis Pastrana eller springer ud i dybet af Grand Canyon, men vi opfordrer dig til at prøve ekstremsport, så du også kan blive begejstret, når du beskriver følelsen bagefter. Vi vil med glæde høre din historie!
